Det handler om dig –
derfor er min fornemmeste opgave
at støtte dig og din krop til at få det bedre.
Jelling Akupunktur lukker den 1. april 2023
Efter 7 vidunderlige år med klinikken, har jeg truffet det svære valg at lukke 1. april 2023. Jeg er meget taknemmelig for de gode år og ikke mindst de fantastiske mennesker, som jeg har fået lov til at møde.
Velkommen til Jelling Akupunktur
Hvis du søger en RAB registreret-akupunktør eller en velværebehandling i form af meridianmassage eller cupping – er du det helt rigtige sted.
Det kan også være, at du er i tvivl om hvilken behandlingstype, der vil være god for dig? Ved Jelling Akupunktur er det aldrig nødvendigt at sætte navn på behandlingsformen fra starten, for behandlingen metoden tager altid udgangepunkt i dig og dine behov. Det primære for mig, er at skubbe kroppen i den rigtige retning. Det kan du høre mere om i videoen herunder.
Du er altid hjertelig velkommen til at kontakte mig på mail, sms eller telefon ved spørgsmål. Du kan også starte med at kigge dig lidt rundt på min hjemmeside – her er der lidt fif og trick til forskellige gener. God fornøjelse 🙂
Hvad kan JellingAkupunktur hjælpe dig med?
Det kan få dig til at føle dig lettere i dit liv.
Akupunktur har sit udgangspunkt i kroppens meridian-baner og punkter. Ved at behandle relevante meridianer og punkter er det muligt, at støtte kroppen til at løsne op for blokader eller stagnationer. Når noget er blokeret eller stagneret påvirker det energiflowet i hele kroppen, hvilket ofte resulterer i smerter i forskellige væv, såsom muskler, led, fordøjelse, sanser, psyken osv.
Det handler om at få skabt passage og dermed frit flow – jeg forestiller mig et brusehovedes vandflow før og efter en afkalkning.
At skabe øget flow i meridianerne kan gøres både med og uden nåle.
Gang på gang har jeg set og oplevet hvor effektiv og alligevel skånsomt man kan lindre og fjerne smerte, bevægelsesindskrænkelser, og andre gener blot ved at arbejde med meridianer og punkter.
Kort sagt, ved at øge flowet i kroppen – skabes der langt bedre betingelser for at kroppen helbreder sig selv.
Kroppen helbreder sig selv mange gange dagligt! Der skabes fx konstant nye celler og gamle celler nedbrydes. Hvis du brækker en knogle heler den igen, hvis du får et sår gendanner huden sig, hvis du bliver syg – hvad enden det er i lunge, mave, eller storetå bekæmper kroppen bakterier/vira og genopretter det. Det er det, jeg kalder den inteligente krop!
Der er ingen tvivl om, at hvis man lytter ordenligt efter, er nysgerrig og åben for kroppens symptomer – er det muligt at sætte en proces igang, så du får det bedre.
Behandlingerne bygges op omkring din viden om dit liv og din krop, samt min viden og erfaringer. Du kan forvente nysgerrighed, tid og ro til at tale om dine udfordringer, så vi i fællesskab kan finde frem til din skræddersyet behandling.
Jeg glæder mig til at se dig.
Behandlingsform
Min værktøjskasse bliver hele tiden større og rummer både teori og erfaring bl.a. sygepleje, TCM – kinesisk medicin, akupunktur, forskellige massageformer osv. Klik og læs mere om mig her.
Kontakt
Jelling Akupunktur
Rønnelunden 14
7300 Jelling
tlf: 2063 6484
Bestil tid
Behandlinger
Akupunktur
Akupressur
Øreakupunktur/auriculoterapi
Cupping
Meridianmassage
Tankefeltterapi